image7


© PARTDESIGN ApS | Hobrovej 317A | 9200 Aalborg SV | +45 70 70 20 46 | cvr 32076033 | www.partdesign.dk

Udviklet af XIGRAFFIX

English language

Konstruktion fra ide til produkt

print


Virksomheden er grundlagt på et solidt fundament af erfaring i konstruktion, produkt- og produktionsmodning. Vi er ingeniører som er opfostret med integreret produktudvikling. Med lang erfaring som projektledere, finder vi det naturligt at imødegå andre faggruppers behov i et udviklingsforløb.

Vi har god erfaring med at deltage tidligt i projektstadiet; helst når de første skitser diskuteres. Dialogen med den industrielle designer, er alfa omega for et markedsorienteret produkt, som kan realiseres til en fornuftig pris, indenfor den tid som er til rådighed.

Vi arbejder blandt andet med følgende teknologier:

• Trykstøbning
• Sænksmedning
• Sprøjtestøbning (enkelt, 2k, insert molding, overmolding, IMD, IML)
• Gummi (pakninger, tastaturer, silikone, NB, NBR, EPDM, TPU, TPE)
• Glas (hærdet, dekoreret, lamineret)
• Sammenføjning (tape, USW, svejsning, limning)
• Stans (følge-snit, stage tool, bukning)
• Dekorering (tampo- og silketryk, maling, laser gravering)
• Kabler (RF og power, trækaflastning, konnektorer, RG, etc.)
• Skærmdåser (faste, ramme + låg)
• Fjedre (stansede og viklede)

Former for samarbejder

Vi indgår i kundens udviklingsteam i den rolle, eller på det niveau der ønskes. Vi sidder på kundens adresse i det omfang der er behov for og det er vores erfaring at det er en god ide i nogle projektfaser, mens det i andre faser kan være en fordel at arbejde på vores egen adresse.

Et projekt kører ikke altid på 100% load

Så vi kan naturligvis tilpasse vores engagement til den projektplan kunden arbejder med. Er der tale om et projekt som vi styrer fra vores egen adresse, fungerer det på samme måde. Skal der for eksempel fremstilles værktøj, kan vi bruge vores tid på andre kunder i den periode.

Arbejdsredskaber


Vi har erfaring i de fleste gængse CAD systemer. For os er systemet blot et redskab, da tilgangen til 3D CAD konstruktion er den samme programmerne imellem. Internt anvender vi CREO, men har også lang erfaring med CATIA, INVENTOR og SOLID WORKS.

Vi arbejder ofte på kundens PC'ere, men stiller også egne CREO licenser til rådighed hvis kunden for eksempel ikke har egen mekanik afdeling. Al 3D og 2D dokumentation opbevares og overleveres naturligvis til kunden i et anvendeligt standard format.
Vi frembringer prototyper i for eksempel SLS, SLA, gummi, metal eller hvilket materiale som er relevant for at vurdere funktionen og udformer også den ønskede dokumentation;

     • Samlingstegniner med BOM
     • Produktionstegninger
     • Skæretegninger
     • Tolerance analyse
     • FEM